Handling bag ord
Landbruget sætter handling bag ord, når det gælder udfordringerne inden for dyrevelfærd, miljø, fødevaresikkerhed mv.
Dansk landbrug har sine udfordringer. Det gælder inden for dyrevelfærd, miljøpåvirkning og på en række andre områder. Men landbruget tager udfordringerne alvorligt, og vi vil gerne forklare hvordan.
Fra 2011 starter vi kampagnen Den nye fortælling, som handler om de forandringer og den udvikling, landbruget gennemgår. Den nye fortælling handler om, hvorfor landbruget er en vigtig del af Danmarks fremtidige vækstgrundlag.
Samtidig vil landbruget vise, hvor og hvordan vi sætter handling bag ord. Vi vil fortælle om vores arbejde med at skabe et erhverv, der er i front inden for dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og miljøvenlig produktion, samtidig med at vi holder en høj vækst
Vi kalder disse sider for Handling bag ord. Her kan du læse om initiativer, målsætninger og resultater, som svine-, kvæg-, fjerkræ-, mink- og planteproducenterne har sat i værk for at skabe et landbrug i balance. En balance mellem landbruget på den ene side, og jorden, dyrene, samfundet og de forbrugere, som produktionen hænger sammen, med på den anden side.
Med andre ord: Handling bag ord er for dig, som ønsker at vide, hvordan landbruget arbejder med at løse sine udfordringer.