Erhvervsfjerkræsektionen - Leder 08-2009
Har liberalismen sejret ad helvede til i landbrugspolitikken?
Nu er høsten ved at være i hus i store dele af landet, og den tegner godt med pæne udbytter og en god kvalitet. Til gengæld er kornpriserne meget lave og er der ikke meget der tyder på, at priserne retter sig.
I store dele af resten af verden har høsten også været god, og priserne på mange markeder er så la-ve, at kornproducenterne ikke tjener penge.
Det vil utvivlsomt betyde, at der vil blive tilsået færre arealer til næste sæson og dermed alt andet lige, at høsten i 2010 bliver mindre, med højere priser til følge.
De store udsving i kornpriserne, som vi har oplevet de seneste år, og som vi sikkert kommer til at opleve i de kommende år, vil give store udsving i fødevarepriserne.
Stigende kornpriser vil hurtigt slå igennem på forbrugerpriserne, mens faldende kornpriser kun langsomt fører til lavere fødevarepriser. Set over en periode vil forbrugerne altså kommer til at beta-le for meget for fødevarerne.
For producenterne af animalske produkter vil stigende kornpriser øjeblikkeligt give sig udslag i stigende foderpriser, mens landsmandens salgspriser er længere om at stige, men modsat vil priser-ne til landmændene hurtigt komme under pres, når kornpriserne falder. Set over en periode vil pro-ducenten af animalske fødevarer tjene mindre, når kornpriserne svinger så voldsomt som nu.
Store udsving i kornpriserne vil også stille større kapitalkrav til landmændene, fordi kreditgivernes risiko er større, og den risiko vil de have dækket ind, enten i form af lavere kreditter eller højere renter.
Store udsving i kornpriserne vil påvirke økonomien hos både primærproducenterne og forbrugerne negativt, mens leddene imellem, og især detailhandelen, nok skal vide at sikre deres indtjening.
Op gennem 1950’erne og 60’erne og i begyndelsen 70’erne var det amerikanerne, som frivilligt opbyggede og vedligeholdt strategiske lagre af korn, hvorefter EF og senere EU via markedsord-ninger for korn med garanterede mindstepriser og ingen tonnagegrænser overtog denne rolle. Poli-tisk blev det uholdbart for EU at opretholde store strategiske lagre (overskudslagre) og gradvis op gennem 1990’erne sænkede EU garantipriserne og de strategiske lagre (overskudslagre) blev min-dre og mindre for til sidst helt at forsvinde, og det frie marked tog over.
Man kan sige, at de store udsving i kornpriserne betyder, at det frie marked virker, men det har også nogle konsekvenser, for stærkt svindende fødevarepriser giver muligheder for spekulanter til at skubbe yderligere til udviklingen, for når verdens kornlagre kun rækker til et par måneder er der ingen buffer indbygget i ’systemet’. Ustabile fødevarepriser giver også social uro, specielt i de fat-tigste lande, hvor en meget stor del af indkomsten går til mad.
Det var måske tiden, at politikerne igen vurderer om man skal begynde at opbygge nogle strategiske lagre af korn, også set i lyset af det fremtidige kraftigt stigende forbrug som forudses af de interna-tionale organisationer – både på grund af befolkningstilvæksten og på grund af velstandsstigningen i nogle af verden mest folkerige lande.
Det er tankevækkende, at vi har strategiske lagre af olie i næsten alle lande, så energiforsyningen er sikret, mens forsyningen er fødevarer i store dele af verden er overladt til de frie markedskræfter.
I dag er vi i en situation, hvor liberalismen har sejret ad helvede til i landbrugspolitikken.
Kontaktperson:
Jørgen Nyberg Larsen